I fredags så jeg Baby Cobra af Ali Wong på netflix og var flad af grin. Nu sidder jeg imidlertid og overvejer om jeg er feminist? Ønsker jeg at være feminist? Og hvis jeg er en feminist, er jeg så en god en. Så vidt jeg var feminist, ville jeg ønske at jeg var en sjov en. Sådan rigtig sjov som Ali Wong eller som forfatteren Chimamanda Ngozi Adichie i denne TedTalk. Problemet er bare, at jeg ikke er særlig god til at være sjov, når det handler om kønsspørgsmål og at jeg i bund og grund ofte modarbejder feminismen.
- Spiller ofte lettere blondie, der ikke forstår noget og har brug for lidt mansplaining, for at få mænd til at gøre ting for mig. Sorry – but I’m not sorry
- Jeg elsker urban fantasy bøger. Særlig dem med en kvindelig hovedperson der fremstår stærk, men som igen og igen falder fra dominerede, stalkeragtige og jaloux mænd, som har ingen respekt for ligestilling. Tænk Fifty Shades of Grey med vampyrer, vareulve og dæmoner. Og selvom kvinderne ofte er rimelig bad ass, så ender de altid med mænd, som ville være total skumle i virkeligheden. Mænd som bryder ind i dit hjem om natten for at se på dig sove eller som ikke respektere at du siger nej-tak til sex! Rimelig kvindeundertrykkede, men jeg ELSKER det
- Det er måske lidt pinligt at stå ved, men jeg er bange for feminister. Når jeg er i nærheden af dem, bliver jeg ofte meget kontrolleret i hvad jeg siger og jeg forsøger at undgå emner, som jeg ved de er passioneret omkring. Jeg er simpelthen bange for at sige noget dumt og det ender med at jeg ikke får spurgt ind til de ting, jeg gerne ville vide mere om eller som jeg ikke forstår. Der er nemlig mange ting ved feminisme, som jeg ikke forstår eller som jeg ikke nødvendigvis er enig i.
- Jeg vil helst ikke kaldes feminist. Jeg føler ikke at jeg har ord nok til at beskytte mig selv, hvis jeg kaldte mig selv feminist. For så skal jeg både kunne forsvare mig imod de mennesker som er imod feminister og imod de feminister som ikke er enige med mig.
Pt. lytter jeg til bogen Bad Feminist af Roxane Gay på Storytell. Indtil videre har den lært mig at feminisme er en bred politisk gruppering og jeg ikke behøver at være enige med alle andre der kalder sig feminist. Ergo leve op til deres krav. At man måske ikke behøver at være en perfekt feminist for at kalde sig feminist, men at vi alle bør være feminister, fordi kønnene bør være lige. Så ja – jeg er sgu nok en feminist: en person der tror på ligestilling mellem kønnene på alle områder. AKA at mænd ikke naturligt er bedre ledere end kvinder og kvinder er ikke nødvendigvis bedre forældre end mænd.
P.S. Jeg vil dog fortsætte med at læse urban fantasy og nok også misbruge mænd, der er naive nok til at tro på at jeg er hjælpeløs og ikke kan skue en lampe i væggen(for det gider jeg virkelig ikke lære). Rom blev ikke bygget på en dag. 🙂