Personligt så elsker jeg håndværkere – bare sådan helt generelt. Mest af alt fordi jeg selv har ti tommelfingre og jeg ikke engang kan hænge et billede op, uden af der er uhensigtsmæssige huller i mine vægge. Håndværkere er generelt undervurderet efter min mening, hvilket jeg finder underfundigt, da det er dem der bygger de huse vi bor i, klipper mit hår så jeg ikke ligner en huleboer mere end nødvendigt og fikser min cykel når jeg ødelægger den.

Noget jeg imidlertid ikke kan lide, er at få håndværkere og viceværter på besøg i mit hjem. Jeg ved ikke nøjagtig hvorfor, men noget af det skyldes at jeg er et kæmpe rodehovedet og besøg af viceværten kræver, at jeg faktisk skal gøre noget seriøst ved mit hjem, for at jeg kan være bekendt at få dem på besøg. Derudover har de en næsten overnaturlig evne til at komme på besøg, når det virkelig ikke passer mig… eller også ødelægger jeg ting på dårlige tidspunkter i mit liv.

Jeg bor til leje ved en privat udlejer og jeg elsker min lejlighed (om end jeg virkelig gerne vil have et nyt køkken). I dag fangede min udlejer mig på vej ud af døren, for at sige at der kommer håndværkere en af de næste par dage for at sætte nye vinduer op i min lejlighed. Vidste egentlig godt at det måtte være oppe over at de ville komme, eftersom de var forbi for 4uger siden for at tage målene på vinduerne. Mit køkken ligner imidlertid noget der er løgn, der ligger vaske tøj ud over det hele og jeg vil hellere læse i Hunting Ground af Patricia Briggs end tage opvasken.

Nu vil jeg imidlertid tage mine storepige-bukser på og gøre rent i min lejlighed, så jeg ikke skal bekymre mig om, hvorvidt håndværkerne kommer i morgen eller på torsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.